Fordele som praktiserende medlem

  • Medlemmerne kan gennem foreningen opnå RAB registrering som varetages af foreningen.
  • Foreningen arrangerer løbende temadage og supervisionsdage for medlemmer.
  • Herudover arrangere vi løbende andre faglige aktiviteter som medlemmerne kan have glæde af.
  • Som medlem af foreningen kan du foruden medlemskabet blive optaget i en fælles erhvervsforsikring. Kontakt foreningens formand hvis du ønsker flere informationer om dette.
  • Fagligt fællesskab
  • Optegnelse på foreningens hjemmeside
  • Relevante informationer
  • Forsikring. Du kan læse den fulde tekst og se på hvilken måde du er forsikret her If-forsikring

 

 

For at blive medlem skal du opfylde Dansk NLP Psykoterapeut Forenings krav til uddannelse af NLP Psykoterapeuter i Danmark, som du finder herunder.

Når du har søgt optagelse vil du inden for en måned modtage svar fra foreningen.

Optagelseskriterier 1

1. Som ordinært medlem kan optages personer, der har gennemført en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse, hvoraf min. halvdelen af uddannelsen udgøres af NLP metoder og redskaber.

Medlemmer der ønsker RAB-registrering og/eller ønsker optagelse som ordinære praktiserende medlemmer skal leve op til DNLPPFs krav, som er følgende:

Relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse fx pædagog, psykolog, sygeplejerske, læge, socialrådgiver eller andet.

Praktisk anvendelse af uddannelsen i min 3 år.

Varighed og timefordeling

 

Uddannelsen skal være fordelt over 4 år (max 6 år) og bestå af:
1200 lektioner (en lektion = 45 minutter)– heraf:
500 lektioner teori og metode

200 lektioner egenterapi

  • heraf fra medstuderende 130 lektioner
  • fra færdiguddannede terapeuter 70 lektioner – herunder demosessioner på modulerne.
  • 2/3 af den modtagne terapi fra færdiguddannede skal være fra fagrelaterede psykoterapeuter.

Færdighedstræning i alt:     500 lektioner – jævnt fordelt over alle fire år.

Færdighedstræning består af følgende:

  • Træningsdage imellem modulerne.
  • Træning i konkrete terapeutiske forløb med medstuderende på grundforløbet (1 og 2 år) og eksterne klienter på overbygningen (3 og 4 år). Træningen foregår på og imellem modulerne.
  • Halvdelen af færdighedstræningen skal være under supervision af underviser, underviser-assistent eller supervisor.
  • Supervision foregår både i grupper og individuelt.

Teori

NLP psykoterapiens historie og udvikling, samt psykoterapibegrebets historie og udvikling

Kommunikation

Udvikling og personlighedsdannelse

Sundheds- og sygdomsbegrebet

NLP psykoterapiens mål, muligheder og begrænsninger

Psykoterapeutiske processers teori

Klient-terapeut-relationer

Behandlingsforståelse

Psykopatologi

Psykoterapeutisk forskningsteori og –forståelse

Metoder og praksis

NLP-metoder og –teknikker

Anvendelsesområder

Undersøgelsesmetoder

Prognose

Evaluering og rapportering

Etik- og værdibegreber i behandling og kollegiale forhold

Basal sundhedslovgivning, herunder “lægelovens kvaksalveribestemmelser”

Kendskab til andre alternative fagområder

Anatomi/fysiologi og sygdomslære

Eksamen

Afsluttende eksamen med ekstern bedømmelse

Enhver ansøger, som opfylder disse betingelser, har krav på at blive optaget som medlem i Dansk NLP Psykoterapeut Forening.

 

Optagelseskriterier 2

Ansøgere med sammenstykket uddannelse fx fra forskellige skoler eller fra udlandet skal dokumentere, at deres kvalifikationer lever op til kravene i  til enhver tid gældende lovgivning på området. 

For opfyldelse af kravene stilles følgende betingelser:

Mangler opfyldes inden for 2 år eller mangler kan dokumenteres opnået på anden vis end i selve uddannelsen og ved samtale/evaluering med en af foreningen godkendt supervisor vises, at ansøgeren behersker de relevante færdigheder / er i besiddelse af de relevante kvalifikationer.

Ansøger betaler selv for denne evaluering. Ad 2.

Når dokumentation foreligger inden for 2 år, og/eller medlemmet har gennemført evaluering med tilfredsstillende resultatet, kan medlemmet herefter optages som ordinært medlem. Indtil dokumentation foreligger, kan medlemmet evt. søge optagelse som aspirant.

 

Registrering (RAB registreret)

Den af Sundheds- og Ældreministeriet godkendte RAB-registrering kan erhverves, såfremt medlemmet opfylder kravene i lovgivningen og hvert andet år dokumenterer vedligeholdelsen af sin uddannelse jf. kravene i DNLPPFs etiske regler § 4.4.

Ordinære praktiserende medlemmer skal på samme måde dokumentere vedligeholdelsen af uddannelse hvert 2. år.

Kontingentet: 1500 kr. pr. år

Sker indmeldelsen i første halvdel at et foreningsår, beregnes fuld kontingent. Sker indmeldelse i sidste halvdel af et foreningsår, beregnes halvt kontingent.

Foreningsåret følger kalenderåret. Kontingentet forfalder den første dag i foreningsåret det vil sige den 1. januar hvert år.

Ved udmeldelse midt i et år, refunderes det resterende kontingent ikke.

Registrering 

Registrering/RAB (èngangsbeløb): 1500 kr.

Læs om registrering her

1. Medlemmerne er ansvarlige for at forudsætningerne for medlemskabet til stadighed opfylder kravene, og hvert medlem skal øjeblikkeligt oplyse foreningen, hvis der sker ændringer i disse forhold. Skulle et medlem ønske at bevare sit medlemskab uden at være aktivt udøvende NLP Psykoterapeut, vil vedkommende blive taget af henvisningslisten og vil således hverken internt eller eksternt fremstå som udøvende NLP Psykoterapeut. For aktivt udøvende NLP Psykoterapeut medlemmer vil der af henvisningslisten på hjemmeside klart fremgå, om de har et RAB Certifikat udstedt af foreningen eller er SA registreret.

2. Medlemskabet godkendes af optagelsesudvalget.
3. Medlemmerne forpligter sig til at overholde foreningens Etiske regler.
4. Ordinære medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.
5. Ordinære medlemmerne har tilladelse til at præsentere sig som medlem af Dansk NLP Psykoterapeut forening.

 

 

Anmodning om medlemskab skal ske skriftligt på et skema udarbejdet af Dansk NLP Psykoterapeut Forening. Ved optagelse forpligter medlemmet sig med egen underskrift til at overholde foreningens etiske regler.

Anmodning om medlemskab skal ske skriftligt.

Begge skemaer indsendes til Dansk NLP Psykoterapeut Forening, som videresender skemaerne til optageudvalget. Se Kontaktsiden for adresse.

  1. Ansøgningsskema og Optagelsekriterier printes ud, udfyldes og sendes til foreningen.
  2. I en overgangsperiode kan der ved optagelsen dispenseres fra enkelte punkter, idet disse forudsættes gennemført inden for 2 år.
  3. Vedlæg certifikater, uddannelsesbeviser eller anden dokumentation for uddannelse og for praktisk erfaring.

Registrering/RAB 

Den godkendte RAB-registrering kan erhverves, såfremt medlemmet opfylder den til end vær tid siddende regerings krav og kravene i stk. 1 og hvert andet år dokumenterer vedligeholdelsen af sin uddannelse jf. kravene i DNLPPFs etiske regler § 4.4.

Ordinære praktiserende medlemmer skal på samme måde dokumentere vedligeholdelsen af uddannelse hvert 2. år.

 

 

Pin It on Pinterest

Share This